Grønt: Skrub gulerødder og persillerødder godt og del dem i kvarte på langs. Trim forårsløgene og del dem en gang på midten. Damp alle tre grøntsager møre i letsaltet vand tilsat en lille skefuld smør.
Suppe: Rens krydderurterne og fjern de grove stilke. Kom alle bladene i en foodprocessor eller blender og hak dem fint. Tilsæt kold fiske- og hønsefond og kør det så glat som overhovedet muligt. Kom suppen i en gryde og kog det lige op ved middel varme. Rør fløden i og lad suppen simre 2-3 min. Smag til med salt og peber.
Fjæsing: Skær to ridser på hver side af fiskene og krydr godt med salt og peber. Smelt en god klat smør på panden, lad det bruse af og læg fiskene på. Steg dem gyldne og møre ved middelhøj varme (4-7 min. på hver side afhængig af tykkelse). Lad dem gerne hvile tildækket 5 min. inden servering.
Serveres på brede dybe tallerkner: Anret grøntsagerne i en klynge på midten af den dybe tallerken og læg en ristet fjæsing ovenpå. Hæld forsigtigt suppen ved ude i kanten, så den fylder ud rundt om grøntsager og fisk. Server med godt brød og evt. råstegte kartoffeltern.
En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia
Kommentarer og forslag til opskriften