
Blommer: Halver blommerne og fjern stenene. Pil rødløgene og skær hvert rødløg i 6 både. Læg blommer og løg tæt - og i ét lag - i en lille bradepande og dryp jævnt med balsamico, honning og olie. Sæt fadet i en 150 grader varm ovn i ca. 30 min. til de er møre og væden dampet lidt ind om blommerne. Lad dem hvile på køkkenbordet i 20 min. inden servering.
Polenta: Skyl, pluk og hak alle krydderurterne fint. Kog 9 dl vand op i en tykbundet gryde. Tilsæt 1½ spsk. smør og ¾ tsk. salt og drys polentamelet forsigtigt i under kraftig piskning. Lad det simre under omrøring i ca. 5 min. til en blød grød. Rør mascarpone, parmesan og hakkede krydderurter i, smag til og server straks.
Fisk: Dup fileterne tørre og vend dem i et tyndt lag hvedemel rørt med salt og peber. Bank forsigtigt overskydende mel af og steg fileterne gyldne og møre i en god klat smør.
Server sammen med en sprød grøn salat med rå fennikel, ærter, dild og citronvinaigrette.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia
Kommentarer og forslag til opskriften