Pisk kikærtemelet med 1 dl vand og 1 spsk. olie pr. person. Dejen skal have konsistens som en pandekagedej, så tilføj evt. lidt mere vand hvis det er nødvendigt. Krydr med lidt salt, og lad dejen hvile til senere.
Skyl fennikel og grønkål.
Fjern de groveste stilke på kålet, og snit bladene fint med en kniv.
Skær fennikel i lidt større mundrette bidder. Vend fennikel med lidt limesaft og godt med fintrevet limeskal i en skål.
Pluk persillen ud i blade, og snit stilkene fint.
Varm en stor gryde op ved høj varme, og tilsæt en smule olie. Steg kål og græskarkerner i 3-4 min., til kålet bliver mørt og tager lidt farve i kanterne.
Dræn kikærterne, tilsæt dem til kålet, og lad dem varme med et minuts tid. Tag gryden af varmen, og vend persillestilke og -blade ned i. Smag til med salt, friskkværnet peber og evt. et par dråber olivenolie.
Varm en pande op ved høj varme, og tilsæt lidt olivenolie. Hæld ca 1/2 dl soccadej i panden, imens den tippes rundt, så dejen spredes ud på hele panden. Steg i ca. 1 min., til dejen får en mørk overflade. Vend dejen over på den anden side, og steg i ca. 30 sek. Overfør soccaen til en kurv med et viskestykke, som foldes rundt om, så den holder sig lun.
Anret socca'erne med en god klat yoghurt, den stegte kålblanding og de marinerede fennikel.
Velbekomme!
Kundekommentarer ()