0

Skærising med citron/persillesauce, kapers og kartoffelmos med peberrod

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Bland hvedemelet med lidt salt og peber. Dup fiskene tørre og vend dem i melet – bank overskydende mel af. Steg fiskene i olie ved god varme og tag dem forsigtigt af panden.

Sauce: Brun de 75 g smør i en lille gryde og tilsæt citronsaft (brug en mængde efter behag) og friskhakket persille.

Kartoffelmos: Skræl kartoflerne, skær dem i grove tern og kog dem møre i usaltet vand. Mos dem godt, men uden at purere dem helt – der må godt være lidt klumper i. Bland æggeblomme, sødmælk og 1 spsk. smør i og smag til med friskrevet peberrod, salt og peber.

Servering: Sæt en stor skefuld kartoffelmos på midten af hver tallerken og bred det ud i en ca. 12 cm stor cirkel. Læg en hel fisk ovenpå og drys med kapers. Hæld saucen over fisken og server straks.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.