0
Som Tam - Thai grøn mangosalat med jasminris og stegt kuller

Som Tam - Thai grøn mangosalat med jasminris og stegt kuller

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Thai

Som Tam er en kæmpe favorit her - jeg elsker kontrasten mellem den sprøde umodne mango (originalt er det papaya) og den HOTTE dressing, der er en perfekt symbiose af surt, sødt, salt og umami !

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang & find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

jasminris
1 min.
Ris

Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.

Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.

rød chililimenam pla (fiskesauce)hvidløgskalotteløg
2 min.
Dressing

Pil og hak hvidløg og skalotteløg groft, og skær chili i mindre stykker (kassér evt. kernerne). Kom hvidløg, skalotteløg og chilipeber op i en morter el. en lille blender og blend det hele med fiskesovs, limesaft og 1-2 spsk. sukker pr. pers.

Dressingen skal være HOT (chili), salt (fiskesovs), sur (lime), sød (sukker) og fyldt med umami (fiskesovs). 

Grøn mango (umoden)tomaterGrønne snitbønner (flade/brede bønner)
10 min.
Salat forberedelse

Skræl og skær mango i tynde strimler.

Nip enderne af bønnerne, og skær dem på skrå i små stykker. Kog dem i godt saltet vand i 8 min.

Skær tomat i tern.

peanuts
20 min.
Peanuts

Rist peanuts på en pande, til de er gyldne. Knus dem let med lidt salt.

Grøn mango (umoden)tomaterpeanutsGrønne snitbønner (flade/brede bønner)
25 min.
Som Tam

Kom mango i en stor morter el. en stor stærk skål. Knus/stød mangoen sammen med 1/3 af dressingen, og arbejd det hele godt igennem i morteren, til mangoen bliver blød. Det tager cirka 2-3 min. Tilsæt tomat, bønner og peanuts (brug det halve her), og arbejd videre med morteren i 1-2 min.

Smag til med det sidste af dressingen. Forsøg dig frem, og pas på, den er HOT! 

kullerfilet med skind
35 min.
Fisk

Del fisken i portionsstykker. Steg stykkerne på skindsiden i olie/smør på en pande ved moderat til høj varme i 3-4 min. Vend fisken, når skindet er sprødt og gyldent, og steg derefter i meget kort tid (ca. 1 min.) på den anden side. Krydr med friskkværnet sort peber og servér straks.

kullerfilet med skindpeanuts
40 min.
Anretning

Anret salaten på et stort fad, kom fisken ovenpå, og drys med de sidste peanuts.

Server evt. det sidste dressing ved siden af, og server ris til. Alle de sprøde grøntsager mildner smagen lidt. 

Velbekomme! 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.