0
Sommersalat med bagt porre, stegte gulerødder og kulmule

Sommersalat med bagt porre, stegte gulerødder og kulmule

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

porrer
1 min.
Bag porrerne

Tænd ovnen på 220 grader varmluft.

Fjern top og rod på porrer, og gnid med lidt olivenolie.

Bag porrerne på en bageplade i ovnen ca. 18-20 min., til de er helt møre.

5 min.
Forbered fisken

Kom fisken i et smurt ildfast fad, og krydr med salt og friskkværnet sort peber.

Bag fisken i ca. 10-15 min., til den er mælkehvid (så er den færdig).

gulerøddergræskarkerner
7 min.
Steg gulerødderne

Skræl og skyl gulerødderne, og skær dem i stave.

Varm en stor pande op på mellemhøjt blus, og steg gulerødderne i ca. 15 min. i en smule olivenolie, til de har taget godt med farve, og er møre med bid.

Tilsæt græskarkernerne til panden de sidste 2 min., og lad dem stege med. Krydr med lidt salt. 

bladselleri
15 min.
Snit bladselleri

Rens og skyl bladselleri, og snit den i helt tynde skiver.

Vend gulerødder, græskarkerner og bladselleri sammen i en skål med et par dråber olivenolie.

20 min.
Skær porren

Tag porren ud af ovnen, fjern de yderste seje lag skræl, og skær porren i mundrette stykker.

Kota-ostkarse
25 min.
Anretning

Anret gulerødder, græskarkerner, bladselleri og porrestykker i en dyb tallerken. Tilføj stykker af fisk og kota rundt omkring, og slut af med et drys karse.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
871 kcal
Fedt:
61,5 g
heraf mættede fedtsyrer:
10,8 g
Kulhydrat:
27,5 g
heraf sukkerarter:
22,3 g
Kostfibre:
14,3 g
Protein:
45,8 g