Afhængig af opvarmnings hastigheden på din ovn kan du måske med fordel tænde ovnen på 225 grader allerede nu!
Skrub eller skræl kartoflerne, og del dem i 6-8 både hver. Udvand bådene i rindende koldt vand i 5 min. Giv dem et opkog i rigeligt godt saltet vand i ca. 3-4 min. Dræn vandet fra, og lad kartoflerne dampe helt af. Vend dem rundt med olivenolie, og krydr med 1/3 af gyroskrydderierne, salt og masser af sort peber. Kom kartoflerne på en bageplade med bagepapir på (undgå at de ligger i lag). Steg dem i en forvarmet ovn ved 225 grader, til de er lækkert sprøde og gyldne. Vend et par gange undervejs.
Rist kødet grundigt af i en tykbundet gryde eller pande i lidt neutral olie og smør. Når det er brunet godt og grundigt af, tilsættes hakket hvidløg som ristes med i 2-3 min. Tilsæt derefter de sidste 2/3 af gyros krydderierne, og rist igennem igen. Tilsæt oliven skåret i skiver, og smag til med salt og peber.
Rør creme fraichen med lidt sukker, salt og peber, og lad den gerne trække 15 min.
Skyl hjertesalaten, og skær den rustikt ud. Skyl tomater, skær dem i halve, pil løget, og snit det fint. Bag pitabrødene ved 225 grader i 1-2 min. Skær et hul i toppen, og fyld hver pita med gyroskød, tomater, dressing, hjertesalat og fintsnittede rødløg. Server med de sprøde fritter.
Fif: Brug resten af dressingen som dip til kartoflerne.
Gyros mix fra indeholder: 20% spidskommen, 10% chili pulver, 10% korianderfrø, 10% sød paprika, 10% hvidløgspulver, 10% persille, 10% oregano, 10% timian, 10% stødt kanel
Kommentarer og forslag til opskriften