Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Læs hele opskriften grundigt igennem, inden du går i gang med at lave maden.
Æbler og spidskål snittes i ultrafine strimler, og hældes over i en skål. Det gøres nemmest ved at sætte en mandolin ned i skålen, og rive direkte ned i den.
Tilsæt tranebær, creme fraiche og coleslawkrydderiet, og rør godt rundt.
Til sidst smages til med salt og peber.
Agurkerne snittes i tynde skiver og vendes med 1-2 spsk eddike pr. person samt 2-3 spsk sukker pr. person.
Rør i agurkerne hvert 5. minut, til sukkeret er opløst, og smag til med peber og en smule salt til sidst.
Kødet tages ud af posen, gem evt. væde.
Riv/skær kødet i strimler.
Steg kødet i smør ved høj varme, til det begynder at få stegeskorpe, og tilsæt så væden fra posen.
Lad kødet stå og holde sig lunt på panden.
Bollerne deles og ristes på skæresiderne.
Start med at putte coleslaw på bollen, derefter kød og slut af med lyn-agurkerne.
Giv evt. en god chillisauce til.
~Velbekomme ~
Coleslaw krydderi indeholder: Sellerirod, 50%, spidskommen 25%, havsalt 25%
Kundekommentarer ()