0
Southern fried Hopballe wings med stegte kartofler, ranch dressing og broccolisalat

Southern fried Hopballe wings med stegte kartofler, ranch dressing og broccolisalat

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
40 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
melede kartofler
1 min.
Stegte kartofler:

Skræl kartoflerne, og del dem i 6-8 både hver. Giv dem et opkog i rigeligt, godt saltet vand i ca. 5-6 min. Dræn vandet fra, og lad kartoflerne dampe helt af. Vend dem rundt med godt med olivenolie, og krydr med salt og masser af sort peber. Friter kartoflerne i olien, hvor du også skal stege kylling. Alternativt kan du komme kartoflerne på en bageplade med bagepapir på (undgå at de ligger i lag). Steg dem i en forvarmet ovn ved 225 grader, til de er lækkert sprøde og gyldne.

Hopballe Mølle kylling, vingersouthern fried chicken spiceskærnemælk
10 min.
Southern fried Hopballe wings:

Kom vingerne i en skål. Krydr med salt og southern fried chicken spices, og vend dem rundt et par gange, så krydderiet bliver fordelt ligeligt. Vend vingerne i hvedemel først, dernæst kærnemælk (brug ca halvdelen her), og til sidst i mel igen. Friter stykkerne i rigeligt neutral olie (180 grader), eller steg dem på en pande i godt med olie. Steg til de er gyldne, sprøde og gennemstegte. Lad vingerne dryppe af på køkkenrulle, og drys med lidt salt.

ranchdressing mixkærnemælkcitron
15 min.
Ranch dressing:

Kom kærnemælk i en skål (brug den anden halvdelen her). Pres citronen, og rør saften i kærnemælken. Rør med Ranchdressing-krydderierne, og smag til med salt og lidt sukker. Lad dressingen trække i ca. 15 minutter.

broccoliblandet salat
25 min.
Broccolisalat:

Del broccoli i små buketter. Blancher i rigeligt, godt saltet vand i 1 minut. Køl broccoli buketterne af i koldt vand, og kom dem i en sigte til afdrypning. Skyl salaten grundigt i 2 hold koldt vand, og dræn vandet fra. Slyng evt. salaten i en salatslynge, og vend den med de kogte broccoli. Hæld ranch dressing over.

40 min.
Anretning:

Som vist på billedet.

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Southern fried chicken spices indeholder:

27% paprika, 20% hvid peber, 13% hvidløgspulver, 6% stødt ingefær, 7% sennepsfrø, 7% løgpulver, 6% sellerisalt, 4% salt, 4% basilikum, 4% timian, 2% oregano.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?