0
Spaghetti med grønne boller og tomatsovs
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

tomatpassatahvidløgsquash
1 min.
Lav tomatsauce

Sæt en stor grydefuld vand over at koge til pasta. Husk et godt skud salt.

Snit hvidløget i tynde skiver, og skær squash i små tern.

Sauter begge dele på en pande i et godt skud olivenolie. Tilsæt så tomatpassata, og krydr med salt og groftkværnet, sort peber. Lad saucen småsimre i 5-6 min.

Falafel italiano
5 min.
Steg bollerne

Varm en stor pande op ved mellem varme, og steg de grønne boller på alle sider i 3-4 min. i alt.

spaghetti
10 min.
Kog pastaen

Kog pastaen efter anvisning på pakken. Vend den derefter sammen med tomatsaucen, og juster evt. konsistensen med lidt pastavand.

basilikumkrystal karl
25 min.
Anretning

Anret spaghetti, sauce og boller i en dyb tallerken. Slut af med at rive osten fint over retten, og drys med basilikumblade.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Falafel italiano er SMAGFULDE SMÅ BOLLER LAVET PÅ BELUGALINSER, SOLSIKKEKERNER OG QUINOA

- og så smager de som en falafel, der har trillet en tur igennem Italien!

Økologisk Italiano Falafel (Glutenfri)

Ingredienser: Kogte belugalinser*, kogte kikærter*, champignon, rød peberfrugt*; rapsolie*, solsikkekerner*, glutenfrie havregryn*, balsamicoeddike*, løgpulver*, salt, hvidløgspulver*, loppefrøskaller*, peber*, oregano*.
*= Økologisk

Bonusinfo

Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.

Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!

- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.

Alt sammen med et formål: Maximal Umami!

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.