Tortilla de patatas er et fancy spansk ord for æggekage med kartofler :-) Her peppet op med en fantastisk spansk chorizo.
Husk at vaske hænderne grundigt inden du går i gang. Skyl derefter alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk også at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 225 grader.
Kog kartoflerne møre i rigeligt saltet vand. Lad dem køle af, og pil dem. Skær de kogte kartofler i tern på ca. 1 x 1 cm.
Skær pølse, løg, hvidløg ud i små tern på ca. 3 x 3 mm, eller så fint du kan.
Slå æggene ud i en skål, pisk dem sammen, og smag til med salt og peber.
Varm en god passende pande (der kan tåle at komme i ovnen) op, og kom lidt olie på.
Kom pølse, løg og hvidløg på panden, og steg, til det lige netop tager let farve. Vend derefter de kogte kartofler op i panden i et par minutter. Krydr med salt og peber.
Kom nu æggemassen på, og lad den sætte sig i bunden i et par min. Sæt panden i en 225 grader forvarmet ovn i 8-10 min., til tortillaen hæver flot op og er næsten gennembagt.
Pil og snit rødløg så fint du kan. Vend dem med en smule eddike og salt. Skær tomater i tern, og pluk og hak persillen groft. Vend det hele sammen med lidt god olivenolie og peber.
Som vist på billedet.
Om Chorizo picante:
Spanske Louis Gil laver økologisk charcuterie fra allerøverste hylde og det gælder også hans chorizo. Den krydrede chorizo af spansk svinekød og spæk er tørret i hesteskoform og har en intens, rød farve, en aromatisk duft og en fyldig, stærk smag.
Denne super smagsfulde chorizo kommer fra familie virksomheden Luis Gil i Rioja i det nordlige Spanien. Familiens oldemor Marie startede fremstilling af charcuterie i 1920'erne, og hun solgte hendes produkter på det lokale marked. Sønnen Luis videreførte traditionerne og professionaliserede virksomheden. Den nye generation har investeret i omlægningen af egen svinefarm med økologiske svin, som danne grundlag for disse sublime Produkter.
Kundekommentarer ()