Dressing: Rør yoghurten sammen med sennep, og smag til med salt, peber og lidt sukker. Doser sennep forsigtigt, og juster efter smag.
Kartoffel-coleslaw: Kog kartoflerne møre i letsaltet vand, pil dem, skær dem i skiver, og vend dem med lidt salt. Snit spidskål og rødløg så fint du kan, og riv gulerødderne på den grove side af råkostjernet. Du kan også snitte det hele på et mandolinjern eller med din foodprocessor. Læg grøntsagerne i en stor frysepose. Bland appelsinsaft, lidt salt og sukker samt halvdelen af rubben godt sammen i en skål, og hæld indholdet i posen. Slå en knude på posen, og slyng den godt rundt. Lad det hele trække i 10 min., gerne længere.
Kød: Krydr bøfferne på begge sider med resten af rubben og lidt salt. Gnid rubben godt ind i kødet, og lad bøfferne trække i 5-10 min. Hæld lidt neutral olie på en varm pande (gerne en støbejernspande eller en grillpande), og steg bøfferne. Lad dem få en god karamellisering, før du vender dem og steger dem på den anden side. Tilsæt en lille klat smør til panden, og lad det bruse op. Tag bøfferne af panden, når de er færdige (afhængig af, hvordan du foretrækker dem), og lad dem trække tildækket i 1-2 min. Skær dem i mindre stykker (se billedet).
Anretning: Dræn indholdet fra posen (væden skal IKKE bruges), og vend det sammen med dressingen (gem 1/3) og hakket persille i en skål. Smag på det og juster evt. med lidt mere salt og sukker. Anret med stykker af bøfferne, og hæld den sidste dressing over.
South American Beef Rub indeholder: urteboullion*, sød paprika, hvidløg, spidskommen, sort peber, oregano, cayenne og rosa peber. Alle ingredienser er økologiske.
*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, majsstivelse, gærekstrakt, vand, sojabønner, porre, persille, selleri, gulerod, bukkehornsfrø, løvstikke, pastinak, solsikkeolie, gurkemeje.
Kundekommentarer ()