0
Sprød kuller/torsk på porre/bacon risotto og grøn salat

Sprød kuller/torsk på porre/bacon risotto og grøn salat

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
porrerløgbacon i ternrisottorisSkagen Secret krydderi
1 min.
Risotto

Ovnen forvarmes til 200 grader.

Porrerne snittes i skrå skiver på omkring 1 cm.
Skyl porreringene meget grundigt for jord, og dræn dem.

Løget hakkes mellemfint.

Steg baconen i en smule olie i en gryde, der kan rumme alle grøntsagerne, og som kan gå i ovnen.
Når baconen er næsten sprød, tilsættes løg og porrer, samt en lille smørklat.
Lad det hele stege ved mellem varme, til porrerne så småt begynder at blive møre.

Tilsæt risottorisene og Skagen Secret-krydderiet, og lad det stege med et minuts tid. 
Imens koges 300 ml vand pr. 100 g risottoris op i en kedel.
Tilsæt det kogende vand, og rør rundt. Læg låg på, og sæt gryden/panden i ovnen.
Risottoen skal have omkring 15-25 minutter i ovnen, alt efter hvor mange du laver mad til. Rør i risene 3 gange undervejs, og tjek, om der måske skal en smule mere vand i.

kullerfilet uden skindhjertesalat
15 min.
Fisk og salat.

Fisken duppes tør, skæres ud i portionsstykker, og drysses med en smule salt på kødsiden.

Salaten skylles grundigt, og slynges tør.  Pluk salaten i mindre stykker, og anret den på et fad.  Dryp god olivenolie, balsamico og peber over.

25 min.
Servering

Fisken steges i olie med skindsiden nedad på en slip-let pande. Pres evt. let på fisken med en palet eller lignende for at holde den fladt mod panden og få skindet sprødt. Frisk fisk har en tendens til at ville krølle sig sammen.
Når skindet er gyldent og sprødt, vendes fisken og "kysser" panden 20-30 sekunder på kødsiden, så er den færdig.

Parmesanen rives ned i den færdige risotto.

Anret fisken ovenpå risottoen, og giv salaten til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.