0
Sprød svinenakke på cremet polenta med syrlige løg og røget chili

Sprød svinenakke på cremet polenta med syrlige løg og røget chili

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Husk

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

rødløgLys eddike
1 min.
Sylt løgene

Bland ca. 1/2 dl eddike og 2-3 spsk. sukker pr. rødløg i en skål. Snit løgene super fint med en kniv eller på et mandolinjern, og vend dem godt rundt i lagen. Lad løgene trække indtil servering.

spinatagurk
5 min.
Forbered grønt

Skær agurken i små tern.

Fjern de groveste stilke på spinaten, og snit bladene i grove strimler med en kniv.

parmigiano reggiano (Parmesan)smør
10 min.
Lav polentaen

Kom 200 ml vand pr. person i en gryde, og kog det op. Når vandet koger, tilsætter du 40 g polentamel pr. person, imens du pisker. Skru ned for gryden, og lad polentaen småboble under låg i ca. 5 min. Rør gerne jævnligt. Lad derefter grøden hvile under låg indtil servering.

Lige inden servering, varmer du forsigtig polentaen op igen, og justerer evt. konsistensen med lidt vand. Den skal være som en lind havregrød. Rør en god sjat olivenolie eller et par klatter smør og masser af fintrevet parmesan i. Smag til med salt og friskkværnet peber.

spinat
15 min.
Steg kødet

Skær kødet ud i rustikke, mundrette stykker.

Varm en pande op ved mellemhøj varme, og tilsæt en smule olie. Steg kødet sprødt og gyldent på den ene side i 3-4 min. Til allersidst trækker du panden fra varmen, og tilsætter spinaten. Vend rundt, så spinaten falder en smule sammen. Krydr med en smule salt.

Chipotle (røget chili)
30 min.
Anretning

Anret polentaen i en dyb tallerken med kød og spinat ovenpå. Kom agurketern og syltede løg ovenpå, og slut af med et drys røget chili. Bemærk, at du selv kan styre mængden af chili, men vær ikke for nærig. Lidt varme klæder retten.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.