
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
Krydr fiskefileterne med salt, og gnid dem med lidt olivenolie.
Rul fileterne sammen fra hale mod hoved, og læg dem i et ildfast fad, men vent lidt med at sætte dem i ovnen.
Skyl endivie, og skær den ud i kvarte som både.
Skær pæren i helt tynde både. Hak skalotteløg super fint med en skarp kniv.
Hak oliven groft med en kniv.
Vend oliven og skalotteløg sammen med mindst 2 spsk. olivenolie pr kuvert, masser af citronsaft og fintrevet -skal, så du får en tæt marinade.
Sæt fisken i ovnen, og bag den i ca. 15 min.
Varm en stor pande op ved højeste blus, og tilsæt lidt olivenolie. Steg salaten hårdt i 2-3 min. i alt, så den tager farve, men stadig beholder godt med bid.
Vend salat og pære sammen i en skål.
Varm panden op igen, tilsæt lidt olivenolie og steg gnocchi 4-5 min., så de tager godt med farve og bliver sprøde. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Anret gnocchi, salat og pære på en tallerken. Kom fisken ovenpå. Rør godt rundt i marinaden, og kom den over retten.
Velbekomme!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften