0
Sprøde, knuste kartofler med paprikagris
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
1 min.
Kartoflerne del 1:
  1. Tænd ovnen på 225 grader, varmluft og forbered en bageplade med bagepapir.
  2. Halver de største kartofler, og sæt dem over at koge i godt saltet vand til de er næsten møre - omkring 10-15 minutter alt efter hvor mange du laver mad til.
    Det er ikke nødvendigt at skrælle kartoflerne, men man kan gøre det hvis man synes.
5 min.
Paprikagris Del 1:
  1. Grisestrimlerne duppes tørre og vendes/nuldres sammen i en blanding af:
    Hele posen af "Koteletter i fad"-krydderiet 
    1 spsk Maizena eller kartoffelmel pr. person (kan undlades)
    1 spsk neutral olie pr person
    1 tsk salt
    1 spsk vand pr. person
    - Det gøres nemmest i en frysepose.

    TIP: man kan tilsætte 1 stor knivspids natron til kødet pr. person også - Natron gør at kødet ikke så nemt bliver tørt.
10 min.
Grøntsager:
  1. Peberfrugten skæres i tynde strimler
  2. Svampene deles i kvarte eller ottendedele, alt efter hvor store de er.
  3. Hvidløget hakkes fint.  Beregn 1-2 fed hvidløg pr. person, alt efter hvor glad du er for hvidløg.
  4. Dræn omkring 1/3 af væden fra de hakkede tomater.
15 min.
Kartofler del 2:
  1. Kartoflerne drænes grundigt i en sigte og hældes over på bagepladen med bagepapir på.
  2. Knus forsigtigt kartoflerne med bunden af et glas eller en lille skål.  De skal ikke være helt fladmaste, bare lige sprække/flække, så de kan få en masse sprøde hjørner.
  3. Dryp/pensel med rigeligt olie over kartoflerne, og sæt dem ind næstøverst i ovnen til de er sprøde og gyldne, omkring 10 minutter alt efter hvor effektiv din ovn er. 
Paprikagris del 2:
  1. Hvidløg og svampe steges i smør eller olie ved høj varme til svampene er møre.
    Tag svampene op.
  2. Peberfrugten steges ved meget høj varme et par minutter.
    Læg peberfrugten over til svampene.
  3. Kødet steges ved meget høj varme et minuts tid. Hæld de flåede tomater og grøntsagerne over i gryden til kødet, og lad det koge op et par minutter.
  4. Vend creme fraichen ned i gryden, smag til med salt og peber og server straks.

    TIP: Kødet skal ikke have ret lang tilberedning for ikke at blive tørt, så det er vigtigt ikke at lade retten koge for længe inden servering.
30 min.
Anretning:

Drys kartoflerne med salt og server´dem på et fad med paprikagrisen ved siden af i en skål.

Bonusinfo

Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.

Bonusinfo

Koteletter i fad krydderimix indeholder: 50 % urtebouillon, 30% sød paprika, 10% paprikaflager, 10% timian.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?