Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Sæt linserne over at koge i en gryde med rigeligt vand og et skud salt i ca. 15 min.
Bælg ærterne.
Fjern de groveste stilke fra grønkålen, og snit den groft.
Pluk persillen ud i blade, og snit stilkene fint.
Snit forårsløg tyndt (gerne lidt på skrå).
Sæt en stor pande over ved høj varme, og tilsæt lidt olie.
Smuldr kødet ud i små bidder, og kom dem på panden. Pas på med at røre for meget. Lad kødet ligge og tage godt med farve og blive sprødt, inden du rører. Steg i 4-5 min., til kødet er gennemstegt.
Tilsæt krydderblandingen, og smag til med salt. Tag kødet af panden, og tilsæt lidt ny olie.
Steg grønkålen ved mellem varme i 2-3 min., til den er faldet en smule sammen. Tilsæt så ærter, persille og forårsløg, og lad dem blot tage lidt varme, inden du vender kødet i panden igen til grøntsagerne. Smag til, og krydr med godt med fintrevet citronskal.
Anret de drænede linser i bunden af en dyb tallerken med stegt kød og grønt ovenpå.
NB Billedet viser retten lavet med ris, men du vil modtage linser i denne uge.
Biryani krydderimix: 50% Madras karry, 15% grønne kardemommefrø, 15% gurkemeje, 10% kanel, 5% laurbærblade.
Kommentarer og forslag til opskriften