
Bønner: Nip bønnerne og kog i min. 5-7 minutter i letsaltet vand. Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande. Vend bønner og pinjekerner sammen med citronskal, olivenolie, salt og peber og hold det lunt.
Sauce: Pisk æggeblommer, citronsaft og sennep sammen i en metalskål (sørg for at alt har stuetemperatur, før du rører det sammen). Smelt 150 g smør i en kasserolle, lad også det afkøle til stuetemperatur og hæld det forsigtigt i æggemassen lidt efter lidt mens der piskes godt. Sæt skålen over vandbad og pisk til det bliver tykt. Smag saucen til med citronsaft, salt og peber.
Fisk: Bland rugmel med salt og peber på en flad tallerken. Halver fileterne på langs og vend dem i rugmelet. Steg dem i halvt smør og halvt olie i 1-2 min. på hver side til de er gyldne og sprøde.
Anretning: Fordel bønneblandingen på midten af 4 tallerkner. Placer de sprøde fileter ovenpå og dryp hollandaisesaucen rundt om.
Server sammen med små kogte kartofler og en tomatsalat eller en blandet grøn salat.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
Kommentarer og forslag til opskriften