0
Squashtærte med himmelbjergost og syrlig gulerodssalat

Squashtærte med himmelbjergost og syrlig gulerodssalat

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

Tænd ovnen på 200 grader varmluft

squashpizzadej - på surdejløgHimmelbjergostovn
1 min.
Lav tærten

Start med at skære squash og løg i tynde skiver - gerne på et mandolinjern.

Rul dejen tyndt ud med en kagerulle på et let melet bord - ca. 0,5 cm.

Læg dejen op på en bageplade med et bagepapir under. Læg squashskiverne taglagt og kom løgene ovenpå. Riv osten henover og slut af med nogle dråber olivenolie, salt og friskkværnet sort peber. Fold de yderste 1-2 cm af dejen opover til en kant. 

Bag til dejen er gylden og gennembagt - ca. 25 min.

skål
15 min.
Lav salaten

Lav lange bånd af gulerødderne med en kartoffelskræller. Skræl grapen, skær den i skiver og herefter i mundrette bider. Rist mandlerne let på en tør pande - 2-3 min. Hak dem derefter groft.

Bland grape, mandler og gulerod i en skål

citrontimian
30 min.
Anretning

Pluk blade af citrontimian ud over tærten når den kommer ud af ovnen. Anret på en tallerken med salaten på siden.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

Himmelbjergost er fremstillet af komælk fra Midtjylland. Det økologiske mejeri producerer denne utrolig fine faste ost. De lokale økologiske landmænd gør en dyd ud af, at leve op til de økologiske krav om høj mælkekvalitet. Køerne går frit langs Himmelbjerget rod, hvor der er en meget frodig natur. Mælken holdes i separate tanke og føres skånsomt ind i de små ostekar på kun 1000 liter, hvor osteprocessen foregår, hvorefter den presses nænsomt i de gamle osteforme. Osten modnes i 12-16 mdr. på GRAND fromages Affinageri. Osten er fast med fine toner af karamel, brændte mandel og er fint afrundet med en let syre. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.