0
Striploin steak med Chimichurri, pappardelle og coeur de boeuf tomater

Striploin steak med Chimichurri, pappardelle og coeur de boeuf tomater

Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

hasselnøddekerner
1 min.
Hasselnødder

Rist nødderne på en tør pande, til de er gyldne. Hak de ristede hasselnødder groft, eller knus dem i en morter, og drys med lidt fint salt.

chimichurri krydderibredbladet persillehvidløg
5 min.
Chimichurri

Chimichurri er en grøn salsa, der er fantastisk at dyppe grillet kød i.

I Argentina, hvor denne sauce stammer fra, serverer man aldrig kød uden en skål Chimichurri på siden! Lav den i god tid.

Skyl og hak den bredbladede persille fint sammen med ca. halvdelen af hvidløgene. Rør med god olivenolie, og rør evt. lidt rødvinseddike i, hvis du har. Tilsæt chimichurri krydderiblanding, til du opnår den ønskede smag.

Striploin steak, oksehvidløg
15 min.
Steaks

Steg kødet på en god solid pande/grillpande (gerne af støbejern) eller grill i en smule meget varm olie i et par min. på hver side.

Kom et eller to let knuste hele upillede hvidløgsfed på panden sammen med lidt frisk smør, og krydr med lidt af Chimichurri-krydderiet samt god flagesalt.

Steg bøfferne, til du har den rette og ønskede stegegrad, og lad dem trække lunt tildækket med stanniol i 2-3 min. Gem panden til tomater og pasta.

pappardelle, frisk
25 min.
Pasta

Kom pappardelle i rigeligt godt saltet og spilkogende vand (skal smage salt som havvand), og lad dem koge i 2-3 min. Hæld vandet fra, og lad dem dryppe godt af i et dørslag.

coeur de boeuf tomater
30 min.
Sådan samler du retten

Skær tomaterne ud i tern, og kom dem på panden, hvorpå du stegte kødet. Rist dem lynhurtigt igennem.

Kom den kogte pappardelle på sammen med halvdelen af de knuste hasselnødder, og vend rundt. Krydr med salt og peber. 

hasselnøddekerner
35 min.
Anretning

Anret på varme tallerkener, kom tynde skiver af kødet oven på pastaen, drys med ristede hakkede hasselnødder, og dryp Chimichurri over kødet.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Denne striploin steak er af økologisk dansk oksefilet. Kødet er skåret ud i store bøffer til 2 eller 3 personer - så de skal altså deles. Grunden til at vi skærer dem således er fordi de dermed er nemmere at stege korrekt og samtidigt gør vi det for at holde så godt som muligt på saft og kraft. 

Bonusinfo

Husk at salte vandet godt! En klog italiener lærte mig i sin tid, at vandet skal være salt som en tår af Middelhavet! Om du ønsker at komme lidt olie i vandet er til gengæld lidt af et individuelt spørgsmål! Jeg har ALTID gjort det! Hvorfor? Fordi nogen har sagt til mig, at man SKAL! Men det er vist i virkeligheden ikke så vigtigt :-) 

Bonusinfo

Chimichurri krydderi indeholder:

25% Tørret oregano, 25% spidskommen, 20% korianderfrø, 10% sort peber, 10% paprika flager, 10% chili flager

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.