0
Stegt aubergine i rød karry med ris og svampe

Stegt aubergine i rød karry med ris og svampe

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
auberginemarkchampignonskokosmælkrød thai karrypaste
1 min.
Aubergine

Start med at vaske auberginen og rens svampene. Pluk svampene ud i strimler og flæk auberginen på langs. Rids ned i kødet på auberginen med en skarp kniv uden at skære igennem skindet.

Varm en stor gryde godt op og tilsæt en smule olie. Steg auberginerne på skærefladen, til de har taget godt med farve. Tag dem op af gryden og steg svampene nogle minutter. Kom auberginen tilbage ned i gryden og tilsæt kokosmælken og den røde karry. Læg låg på og lad det stå og småsimre i ca. 15-20 min under låg.

ris
10 min.
Ris

Kog risene efter anvisning på posen.

spidskålcashewnødder1
20 min.
Spidskål

Pluk spidskålen ud i blade og skyl dem. Snit dem groft med en kniv.

Rist nødderne og hak dem groft med en kniv.

30 min.
Anretning

Anret risene i bunden af en dyb tallerken. Smag kokosmælken til med masser af limesaft og salt og peber. Kom aubergine og svampe ovenpå risene og hæld saucen over. Slut af med at drysse spidskål og nødder over.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.