
Sæt risene over at koge efter anvisning på pakken.
Skyl spidskål og forårsløg. Snit begge dele super fint med en skarp kniv.
Vend kål og løg sammen i en skål med kimchimarinade og lidt salt. Kram det hele godt sammen, og lad det trække indtil servering.
Rist nødder og sesam et par minutter på en tør pande - en del af gangen.
Hak nødderne groft med en kniv. Bland sesamfrø ned i den krydrede kål.
Rengør panden fra før, og varm den op igen. Tilsæt en smule olivenolie.
Halvér avokado, fjern stenen, og tag kødet ud af skallen i et helt stykke. Steg avokadoen på skærefladen i 2-3 min., til den har taget godt med farve. Tag den af panden, og krydr med salt og godt med limesaft.
Anret ris i bunden af en dyb tallerken med den stegt avokado og kålsalat ovenpå. Slut af med et drys nødder.
Velbekomme!
Kimchi som i udgangspunktet er mælkesyre fermenteret napakål (kinakål) er i Korea en ufravigelig og fuldstændigt uundværlig del af basiskosten. Koreanerne spiser den til alle måltider, som en form for relish der bruges som ingrediens i et utal af koreanske retter, og dermed konsumeres i enorme mængder.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften