0
Quinoa med avokado, krydret kål og basilikum

Quinoa med avokado, krydret kål og basilikum

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

quinoa
1 min.
Quinoa

Skyl quinoaen grundigt i en sigte med koldt vand. Kom den skyllede quinoa i en gryde, og tilsæt vand, så det dækker. Kog i 10 min., sluk, og lad quinoaen trække i yderligere 10 min. Krydr med salt, og lad quinoaen køle lidt af i en sigte, så evt. overskydende væde kan dryppe fra.

agurklimebasilikumkimchi krydderiblandingspidskål
5 min.
Kål

Snit kålen super tyndt med en skarp kniv. Skyl agurken, flæk den på langs, og fjern kernerne. Skær resten af agurken i små tern.

Vend agurk og kål med kimchikrydderi og masser af fintrevet limeskal og -saft (gem lidt saft til avokadoen).

Pluk basilikum ud i blade, og vend dem i kålen.

limecashewnødderavokado
15 min.
Nødder og avokado

Rist nødderne på en tør pande, til de har taget en smule farve. Hak dem groft med en kniv.

Halvér avokadoerne, og fjern stenen. Pil kødet ud i to hele stykker med en ske. Brug panden fra før, varm den op igen, og tilsæt en smule olivenolie.

Steg avokadoerne på den flade side ca. 3-4 min., til de har taget godt med farve. Krydr dem godt med salt, friskkværnet peber og lidt limesaft.

30 min.
Anretning

Smag quinoaen til med lidt olivenolie og salt. Anret den i bunden af en dyb tallerken med kimchikål og avokado ovenpå. Slut af med at drysse nødder over retten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kimchi krydderiblanding indeholder:

  • Paprikaflager
  • Hvidløgspulver
  • gochugaru, koreansk chili

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.