0
Stegt avokado med quinoa, kimchikål og basilikum
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

quinoa
1 min.
Quinoa

Skyl quinoaen grundigt i en sigte med koldt vand.

Kom den skyllede quinoa i en gryde, og tilsæt vand, så det dækker.

Kog i 10 min., sluk og lad quinoaen trække i yderligere 10 min.

Krydr med salt, og lad quinoaen køle lidt af i en sigte, så evt. overskydende væde kan dryppe fra.

kimchi krydderiblandingagurklimebasilikumsommerkål
5 min.
Kål

Snit sommerkålen super tyndt med en skarp kniv.

Flæk agurken på langs, fjern kernerne, og skær resten af agurken i små tern.

Vend agurk og kål med kimchikrydderiet, masser af fintrevet limeskal og limesaft (gem lidt saft til avokadoen).

Pluk basilikum ud i blade og vend dem i kålen.

limecashewnødderavokado
15 min.
Nødder og avokado

Rist nødderne på en tør pande, til de har taget en smule farve, og hak dem groft med en kniv.

Halvér avokadoerne, fjern stenen, og pil kødet ud i to hele stykker med en ske.

Brug panden fra før, varm den op igen, og tilsæt en smule olivenolie.

Steg avokadoerne på den flade side i ca. 3-4 min., til de har taget godt med farve. Krydr dem godt med salt, friskkværnet peber og lidt limesaft.

30 min.
Anretning

Smag quinoaen til med lidt olivenolie og salt, og anret den i bunden af en dyb tallerken med kimchikål og avokado ovenpå.

Slut af med at drysse nødder over retten.

Bonusinfo

Kimchi krydderiblanding indeholder:

  • Paprikaflager
  • Hvidløgspulver
  • gochugaru, koreansk chili

Næringsindhold pr. person:

Energi:
943 kcal
Fedt:
59,9 g
heraf mættede fedtsyrer:
10,3 g
Kulhydrat:
70,5 g
heraf sukkerarter:
6,2 g
Kostfibre:
23,1 g
Protein:
22,1 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?