
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at sætte en stor grydefuld vand over til at koge nudler i. Husk et godt skud salt.
Skær broccoli ud i mundrette buketter. Skær agurken i lange strimler.
Snit hvidløget i helt tynde skiver.
Pluk basilikum ud i blade.
Skær tofu ud i tern på ca. 2x2 cm.
Sæt en gryde over ved mellem varme og tilsæt et godt skud olivenolie. Sauter hvidløgene 1-2 min. uden at de tager farve og kom så tomatpure, haydari og saft fra lime op i. Lad det koge igennem 2-3 min så det tykner godt. Smag til med lidt salt.
Kog nudlerne i rigeligt vand til de er bløde og hæld så vandet fra, Gem lidt af kogevandet til senere.
Varm en stor pande eller wok på ved høj varme. Tilsæt en smule olivenolie og steg broccolibuketterne hård og kort, så de stadig har godt med bid. Ca. 3-4 min. Krydr med lidt salt - eller soya hvis du har.
Rengør panden, tilsæt lidt nyt olie og steg tofutern til de er gyldne på alle sider - ca. 3-4 min.
Vend de drænede nudler op i haydari saucen. Spæd evt til med lidt kogevand, så saucen lægger sig godt om nudlerne.
Anret nudler i bunden af en dyb tallerken. Kom broccoli, rå agurk og tofutern ovenpå. Slut af med at drysse basilikumblade over.
Haydari krydderimix indeholder:
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften