0
Stegt bundgarnsmakrel med sommersalat
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
små kartofler
1 min.
Kartofler:

Skrab/skrub de nye kartofler og kog dem i vand med salt i 12-15 min. Dræn vandet fra og tilsæt med det samme et par generøse klumper godt smør til gryden. Læg låg på igen og ryst lidt rundt. Lad kartoflerne trække i 5 min. under låg.

creme fraiche 18%Fynsk Rygeost  - fra Gundestrup Mejeriradiseragurkpurløg1
5 min.
Sommersalat:

Rør rygeost og cremefraiche sammen til en glat og homogen masse. Soigner, skyl og skær radiser og agurk ud i små tern. Hak eller klip purløgene fint (gem nogle til pynt). Vend det hele sammen med rygeostcremen. Smag til med salt og peber samt lidt citronsaft og skal.

makrelfilet med skindhvidløg
20 min.
Fisk:

Rids fileterne med 2-3 snit på skindsiden - dette bevirker at de ikke krøller så meget, når de steges eller grilles. Skær evt. den lille bræmme af ben væk der sidder i fileten - dette gøres nemt med et lille snit på hver side af benene lige ned til skindet - uden at skære igennem. Er det små fileter er det ikke nødvendigt, da benene forsvinder under stegning. Nu kan bræmmen af ben rykkes forsigtigt af. Krydr med salt og peber på kødsiden. Steg dem gyldne på skindsiden på en varm grill eller grillpande, steg fileterne i 2-3 min. med et par hele letknuste hvidløgsfed og masser af timian. Steg kun på skindsiden. Vend fisken og tæl til 10 - VOILÀ - nu er den klar!

25 min.
Anretning:

Fordel fisk og sommersalat på tallerknerne server med de små nye kogte kartofler.

Bonusinfo

Rygeosten er den eneste ægte danske ost, der ikke er inspireret fra udlandet. Ostetypen har sin start på Fyn i 1800-tallet, hvor den blev lavet ude på mange gårde. Dette er også årsagen til at det ofte kaldes “Fynsk Rygeost”. Nogle mener, at rygeosten dog kan spores helt tilbage til vikingetiden. Denne gamle danske specialitet har Gundestrup Mejeri specialiseret sig i at producere.

Striberne på osten stammer fra den rist, som osten ligger på mens den ryges.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?