
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader.
Skrub gulerødderne, eller skræl dem, hvis det er nødvendigt, og vend dem med en smule olivenolie, lidt salt og krydderblandingen.
Bag gulerødderne på en bageplade i ovnen i ca. 20 min., til de har taget godt med farve, og er møre med bid.
Bemærk, at hvis du laver mad til 1-2 kuverter, kan du spare ovnen, og stege gulerødderne på panden stille og roligt ved mellem varme i ca. 20 min. Tilsæt krydderblandingen til sidst.
Rist gnocchi på en meget varm pande i godt med olivenolie, og tilsæt gerne en klat smør, hvis du har.
Rist gnocchi i 5-6 min., til de er gyldne og sprøde, og krydr med salt og friskkværnet peber. Kom herefter gnocchierne op i en skål til senere.
Skyl spinaten grundigt, og fjern de groveste stilke. Skær den igennem en gang eller to med en kniv.
Rist nødderne på en pande, og hak dem med en kniv.
Find en stor gryde frem, og kom gnocchi op i sammen med et par dråber olivenolie.
Varm dem lidt igennem et minuts tid, og tilsæt så creme fraiche.
Giv retten et opkog, og tilsæt spinat og godt med fintrevet citronskal.
Træk gryden fra varmen, vend godt rundt, så spinaten falder en smule sammen, og smag til med salt og friskkværnet peber.
Anret gnocchi og spinat i bunden af en tallerken.
Skær gulerødderne i mundrette bidder, og anret dem ovenpå. Slut af med at drysse nødder over retten.
Middelhavs-krydderi indeholder:
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften