0
Stegt grønkål på cremede jordskokker med æbler og kerner

Stegt grønkål på cremede jordskokker med æbler og kerner

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

jordskokker
1 min.
Jordskokker

Skræl jordskokkerne, skær dem i grove chunks, og kom dem i en gryde med vand, så det dækker, og et skud salt.

Lad dem koge i ca. 10 min., til de er møre, og sigt vandet fra.

grønkålsyrligt spiseæblesquashbredbladet persilleskalotteløg
10 min.
Grønt

Skær squashen i små tern, rib bladene af stilkene på grønkålen, og skær æblet i tern.

Pluk bladene af persillen, og snit stilkene fint med en skarp kniv.

Skræl skalotteløget, og snit det super fint med en skarp kniv.

grønkålgræskarkernerbredbladet persilleskalotteløg
20 min.
Grønkål

Varm en stor pande godt op, og rist græskarkernerne uden fedtstof, til de har taget lidt farve. Tag dem af panden, tilsæt lidt olie, og steg grønkålen i ca. 3-4 min., til det er faldet en smule sammen.

Lige inden kålen er færdigstegt, tilsætter du kernerne, skalotteløg, persilleblade og -stilke til panden, og vender rundt. 

Krydr med salt og friskkværnet peber.

creme fraiche 18%
30 min.
Jordskokker

Mos jordskokkerne let med en gaffel, og tilsæt en god omgang creme fraiche, så den grove mos bliver godt cremet. Smag til med salt og godt med friskkværnet peber.

35 min.
Anretning

Anret jordskokkemosen i bunden af en dyb tallerken med squashtern ovenpå. Kom den stegte kål ved, og drys med æbletern.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.