0
Stegt grønkål på kikærter med miso, bladselleri og squash

Stegt grønkål på kikærter med miso, bladselleri og squash

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

grønkålbladsellerisquashhvidløgløvstikke
1 min.
Grønt

Skyl grønkålen grundigt, riv blade af stilkene, og pluk dem i mundrette stykker.

Skyl bladselleri og squash. Skær bladselleri i tynde skiver og squash i tern.

Pil hvidløg, og snit det fint.

Pluk løvstikken ud i blade, og snit stilkene fint med en kniv.

brun misogrøntsags bouillongrønkål
10 min.
Grønkål

Sæt en stor pande over ved mellemhøj varme, og tilsæt en smule olivenolie. Steg grønkålen, til den er faldet en smule sammen. Krydr med lidt salt.

Sæt ca. 1 dl. vand over at koge pr. kuvert enten i en kasserolle eller i elkedel.

Kom miso og boullionpulver op i en skål. Kom lidt af det kogende vand op i, og pisk miso og pulver ud.

hvidløgkikærterbladselleri
20 min.
Kikærter

Sæt en gryde over ved mellemhøj varme, og tilsæt et godt skud olivenolie. Sauter hvidløgene i 1-2 min., uden at de tager farve.

Tilsæt så drænede kikærter, bladselleri, misoblandingen og det resterende kogende vand. Lad det hele simre under låg i 3-4 min., og smag så til med salt og friskkværnet peber.

løvstikkesquash
30 min.
Anretning

Vend stegt grønkål, løvstikke og rå squashtern sammen med kikærterne, og anret i en dyb tallerken.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Miso

- umamibomben der kan peppe enhver ret op!

Miso stammer fra Japan og er en fermenteret paste lavet på brune ris eller sojabønner.

Miso er karakteriseret med en enestående evne til at bidrage med unik dybde og umami til smagsprofilen i mange retter.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.