
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt risene over at koge efter anvisning på pakken.
Skræl glaskålet og skær det i lange tynde stænger. Pluk basilikum ud i blade,
Skær limefrugten i både.
Snit spinaten i grove strimler.
Skær fisken i kuvertstykker, og krydr dem med lidt salt. Varm en pande op ved høj varme, og tilsæt en smule olie. Steg fisken i 3-4 min. på den ene side og ca. 30 sek. på den anden side. Fisken er færdig, når kødet er mælkehvidt.
Tag fisken af panden, og kom kokosmælk og currypaste op i panden. Kog det igennem et par minutter og tilsæt så ærter og lad dem lune med.
Anret ris, spinat og fisk i en dyb tallerken. Hæld den varme sovs over, og drys med basilikum og glaskål. Server med limebåde på siden.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften