Tænd ovnen på 210 grader varmluft. Skær kartoflerne i halve, og vend dem med en smule olivenolie, salt og friskkværnet sort peber.
Bag kartoflerne på en bageplade i ca. 20-25 min., til de er møre, og har taget godt med farve.
Hak dilden fint med en skarp kniv, både stilke og blade.
Skræl glaskålet med en kartoffelskræller, og skær det i tynde, tændstikslignende strimler.
Skær bladselleri i tynde skiver. Vend glaskål, dild og bladselleri sammen i en skål med masser af fintrevet citronskal, citronsaft og lidt olivenolie.
Smuldr osten ned i skålen, og vend det hele rundt. Lige inden servering krydrer du salaten med en smule salt og et skud friskkværnet sort peber.
Skær fisken i kuvertstykker, og krydr dem med lidt salt.
Varm en pande op på højeste blus, tilsæt lidt olie, og steg fisken i 3-4 min. på den ene side og ca. 30 sek. på den anden. Når fisken er mælkehvid, er den færdig.
Anret kartofler og fisk på en tallerken med salaten på siden. Kom gerne et par dråber olivenolie over retten til sidst.
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
Kundekommentarer ()