Kog de grønne linser i rigeligt saltet vand i 10-12 min. Skræl løget, halvér det, og skær det i meget tynde skiver - evt. på et mandolinjern. Varm et par spsk. neutral olie op i en sauteause eller pande, og kom løgene heri. Steg dem sprøde og mørkgyldne, mens du vender ofte. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Varm nu lidt olivenolie op på panden, kom krydderiblandingen på sammen med risene, og rør rundt. Kom de kogte linser og det meste af vandet fra linserne på, så det netop dækker. Lad ris og linser simre i 12-15 min. ved svag varme under låg. Kom rosiner i, og lad det hele trække under låg i 5 min. Ved servering vendes de ristede løg i.
Rør yoghurt med lidt citronskal, citronsaft samt 2/3 af det hakkede mynte. Smag til med salt, peber og lidt sukker, og lad den trække i 10 min.
Skær tomat og agurk i tern, kom dem i en sigte, og drys med lidt salt. Lad dem dryppe af i 10 min. Hak rødløget fint - vend det sammen med de saltede tomater/agurker, og kom citronsaft, det sidste hakkede mynte og lidt god olivenolie på. Lad det trække 5-10 min.
Start med at sikre dig, at alle skæl er fjernet fra fisken. De kan nemt skrabes af med en kniv (gør det i køkkenvasken, da det godt kan svine lidt). Soigner fisken, og lav 2-3 fine rids i skindsiden med en skarp kniv. Krydr med salt og peber. Steg fisken i 2-3 min. på skindsiden i lidt olie på en varm pande. Skru ned for blusset, og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden) til kødet netop begynder at få en mælkehvid farve, og skindet er sprødt og gyldent. Tilsæt et par små klumper smør, og lad det bruse op. Vend fisken, og tæl til 10, så er den klar til servering.
Som vist på billedet. Mujaddara ovenpå fisken.
- er en klassisk ”fattigmandsret” fra Mellemøsten, hvor den laves i flere udgaver, men altid består af ris, linser og som prikken over i'et de sprødstegte løg på toppen
Skagenfoods mujaddarablanding består af:
30% Spidskommenfrø, 25% Korianderfrø, 10% Allehånde, 10% Kanel, 10% Kommen, 10% Cayennepeber og 4% Laurbærblade, 1% Safran
Kundekommentarer ()