0
Stegt rødspættefilet med krydret mos og råkost
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
søde kartoflerras el hanout
1 min.
Mos

Start med at skrælle kartoflerne og skær dem i grove tern. Kog dem i en gryde med rigeligt vand, til de er møre. Hæld herefter vandet væk og mos kartoflerne med et piskeris. Smag til med salt, olivenolie og krydderiblandingen.

gulerøddercitron
5 min.
Gulerødder

Mens kartoflerne koger kan du skrælle gulerødderne og enten rive dem på den grove side af et rivejern eller skære dem tyndt på et mandolinjern, hvis du har sådan et.

Riv citronen fint og gem skallen til senere. Smag gulerodsråkosten til med rigeligt citronsaft. Tænk på at den skal spille op mod den søde mos.

hasselnøddekernercitron
15 min.
Nødder

Hak nødderne groft og vend dem i en lille skål med citronskallen og et par dråber olivenolie.

rødspættefilet
20 min.
Fiskefilet

Tag fisken ud af køleskabet og dup den tør med et stykke køkkenrulle. Fold filetterne på langs, så de bliver dobbelt så tykke og krydr dem med salt og friskkværnet peber.

Sæt en pande over ved høj varme og tilsæt en smule neutral olie. Læg fisken på panden og giv evt. fisken et let tryk med en palet de første 30 sekunder af stegningen. Steg fisken i alt ca. 2-3 minutter på den ene side og vend den herefter og steg den ca. 30 sekunder på den anden side. Har du en klat smør, kan du med fordel tilsætte den til panden lige når du vender fisken. 

30 min.
Anretning

Anret mosen på en tallerken og drys hasselnødder med citronskal ud over. Kom fisk og råkost ved siden af.

Velbekomme!

Bonusinfo

Ras-el-hanout er arabisk for "leder af butikken" og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde. Denne ras-el-hanout indeholder 16 (siger og skriver seksten) forskellige ingredienser, heriblandt rosenblade og safran og er krydret, sød og elegant.

Ras-el-hanout indeholder: Kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?