Skrub kartoflerne grundigt, og kom dem op i en gryde med rigeligt vand og et godt skud salt. Bring dem i kog, lad dem simre i 5-10 minutter, og sluk så for gryden. Lad dem trække færdige under låg.
Skræl agurken. Flæk den på langs, og skrab kernehuset ud med en ske. Skær agurken i tynde skiver med en kniv, og kom dem derefter op i en skål. Krydr dem med salt og friskkværnet peber, og lad dem ligge i en sigte og dryppe af indtil servering.
Del hovedsalaten i 4 stykker. Læg salaten i iskoldt vand til senere.
Skyl løvstikken, og hak den groft med en kniv. Skræl skalotteløg, og hak det fint med en skarp kniv.
Krydr koteletterne grundigt med salt og friskkværnet peber på begge side. Steg dem på en godt varm pande i en smule olie i 3 minutter på hver side.
Dryp salaten grundigt af for vand, først i en sigte og dernæst på et stykke papir.
Hæld ligeledes vandet fra kartoflerne. Smag dem til med lidt olivenolie eller en klat smør, salt og friskkværnet peber.
Anret koteletterne på en tallerken med hovedsalat ved siden af. Kom kærnemælk, hakkede løg, agurker og løvstikke ud over salaten og server kartoflerne ved siden af.
Velbekomme!
Kommentarer og forslag til opskriften