0
Stegt kotelet med Jamaican Jerk, grønkål, croutoner og ovnbagte kartofler

Stegt kotelet med Jamaican Jerk, grønkål, croutoner og ovnbagte kartofler

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kartofler: Skrub eller skræl kartoflerne grundigt og skyl dem. Halvér og læg dem i et ovnfast fad sammen med de 2 (upillede) hvidløgsfed pr person. Dryp med olivenolie og krydr med salt, peber og Jamaican Jerk (brug det halve her). Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i ca. 35-40 min.

Kød: Tag koteletterne ud af køleskabet og posen ½ time før de skal steges. Krydr dem med salt, peber og Jamaican Jerk (pas på det er stærkt!). Steg dem på en godt varm pande i lidt neutral olie i ca. 2-4 min. på hver side. Lige før de er færdige tilsættes små klatter smør sammen med et par timianstilke (gem lidt timian til grønkålen) og 1 fed knust hvidløg pr kotelet (se video ovenover). Lad koteletterne stege videre i et par minutters tid hvor du drypper med smørret fra panden med en ske. Tag koteletterne af panden og dæk dem med stanniol så de holder sig varme. Lad dem trække i 2-3 minutter før du serverer dem. (gem pande og fedstof til grønkålen)

Grønkål: Rib grønkålen af stænglerne og pluk bladene i mindre mundrette stykker. Skyl dem i 2 hold koldt vand og tør dem i en salatslynge. Skær brødet ud i tern på ca. ½ cm og steg dem gyldne på panden, hvor du stegte koteletterne. Tilsæt grønkålen og steg videre i 2-3 min. Drys til sidst med plukket og hakket timian samt fintsnittet rødløg. Smag til med salt, peber og friskpresset citronsaft + lidt af den gule skal.

Anretning: Som vist, riv lidt citronskal over kødet og server de stegte kartofler i en skål ved siden af.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?