
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kom perlespelten i en gryde med rigeligt vand og et skud salt. Kog ca. 15-18 min., til de er helt møre.
Skær squash og agurk i helt små tern. Pluk basilikum ud i blade, og hak dem groft.
Hak skalotteløget super fint med en skarp kniv.
Kom yoghurten op i en skål, tynd den med et godt skud citronsaft, og krydr med lidt salt.
Varm en stor pande op ved høj varme, og tilsæt en smule olie. Steg koteletten ca. 3-4 min. på begge sider, og krydr med salt og friskkværnet sort peber. Sluk panden, og vend koteletten med krydderblandingen.
Dræn perlespelten grundigt, og vend den sammen med løg, squash, agurk og basilikum. Smag til med salt og groftkværnet sort peber.
Anret i en dyb tallerken med kotelet og en god skefuld yoghurt til.
Ras-el-hanout er arabisk for "leder af butikken" og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde. Denne ras-el-hanout indeholder 16 (siger og skriver seksten) forskellige ingredienser, heriblandt rosenblade og safran og er krydret, sød og elegant.
Ras-el-hanout indeholder: Kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften