Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt perlebyggen over at koge i rigeligt, godt saltet vand, og kog stille og roligt i ca. 15 min., til de er møre. Skum evt. urenheder af vandet.
Skær blomkålen ud i grove buketter.
Kom dem op i en stor gryde, og tilsæt en mængde vand, så bunden lige er dækket - og et skud salt.
Lad kålen dampe under låg i ca. 5 min., til buketterne er møre med bid.
Hold øje med gryden, og tilsæt evt. mere vand, hvis den er ved at dampe tør.
Skær agurken ud i små tern.
Pil skalotteløget, og hak det super fint med en skarp kniv.
Hak dilden, både blade og stilke, super fint med samme kniv. Gem evt. lidt hele blade til anretning.
Kom creme fraichen op i en lille kasserolle, og giv den et opkog. Træk den fra varmen, og tilsæt dild, skalotteløg og masser af fintrevet citronskal, og smag til med en god mængde sennep, salt og friskkværnet peber.
Sæt en stor pande over ved høj varme, og tilsæt lidt olivenolie.
Del fisken i kuvertstykker, og krydr dem grundigt med salt og friskkværnet peber.
Steg fisken ca. 3-4 min til den er gylden. Vend så fisken, og steg den max. 30 sekunder på den anden side.
Vil du have fisken gennemstegt, så lad den stege 3-4 min. på begge sider.
Giv saucen et hurtigt opkog igen, og vend så agurketernene i.
Anret perlebyggen på en tallerken med fisken ovenpå og blomkålen på siden. Slut af med at komme saucen over retten.
Kundekommentarer ()