Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kog grünkern i en gryde med rigeligt vand og salt i ca. 15 minutter. Kom de kogte korn i en sigte, og lad dem dryppe godt af.
Rist pinjekerner på en tør pande til de er gyldne. Vend med lidt god olivenolie samt fint salt, og knus dem let i en morter, eller hak dem med en kniv.
Rib spinaten. Skyl den i to hold koldt vand og slyng den tør i en salatslynge.
Pil og snit løg og hvidløg, så fint du kan.
Kom en generøs klump smør og tilsvarende mængde olivenolie i en bred tykbundet gryde. Sautér løg og hvidløg heri, så de bliver bløde og godt brune uden at branke. Krydr med salt og freekeh-krydderimix.
Tilsæt rosiner og spinat. Når spinaten er faldet sammen tilsættes de kogte korn og de ristede pinjekerner
Vend rundt og smag til med salt og peber samt lidt citronsaft
Dup fisken tør med lidt køkkenrulle, læg dem på skindsiden på en medium varm pande med godt med neutral olie, og steg dem i ca. 2- 3 min., til skindet er pænt gyldent.
Tilsæt et par klumper smør til panden, vend fiskene og steg videre, mens du hele tiden "drypsteger" på toppen ved at tage smør fra panden med en spiseske, og hælde det over fisken. Fortsæt drypstegningen i 1-2 min., og krydr med lidt salt og peber.
Som vist! Dryp med yoghurt og lidt fintrevet citronskal
Kend din fisk: Kulmule
GASTRONOMISK
Kulmulens kød er hvidt og meget saftigt og er, sammenlignet med torskens kød, nemmere at holde saftigt ved tilberedning. Det ferske kød kan virke meget løst, men det samler sig ved tilberedning.
Kulmulen er især en delikatesse i Sydeuropa, men er også de senere år blevet mere værdsat i Danmark. Det er dog fortsat Sydeuropa, der aftager hovedparten af de kulmuler, der landes i Danmark. I Sydeuropa har man desuden tradition for også at spise kulmulens rogn.
Som andre torskefisk kan kulmulen tilberedes på flere forskellige måder. Den er særligt saftig og smagfuld som stegt, grillet eller bagt.
SUNDHED
Kulmulen er en meget mager fisk med kun 0,4 g fedt/100g. Den har et proteinindhold på ca. 16,5g/100g. Til gengæld er den særligt rig på selen, kalium og kalcium.
Læs mere om kulmule her > KEND DIN FISK
Freekeh krydderier indeholder:
Kundekommentarer ()