0
Stegt kulmule med rå glaskål, pære og bagte jordskokker

Stegt kulmule med rå glaskål, pære og bagte jordskokker

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
jordskokker
1 min.
Jordskokker

Tænd ovnen på 220 grader varmluft.

Skrub jordskokkerne grundigt og fjern evt. urenheder.

Vend jordskokkerne med lidt olie, salt og friskkværnet peber. Bred dem ud på en bageplade, og bag dem i ca. 20-25 min., til de er godt karamelliserede og har fået flot farve.

glaskålpærerskalotteløg
10 min.
Salat

Skyl pærerne, og skræl glaskål og skalotteløg.

Skær pærer og kål i tern, og snit skalotteløget super fint med en skarp kniv.

Vend det hele sammen i en skål. 

kulmule
20 min.
Fisken

Dup fisken tør med et stykke køkkenrulle, og del den i kuvertstykker. Varm en stor pande godt op ved højeste blus, og tilsæt en smule olie.

Steg fisken 3-4 min på den ene side, til kødet netop er gennemstegt. Steg derefter ca. 30 sekunder på den anden side. Krydr med salt og friskkværnet peber.

creme fraiche 18%
30 min.
Anretning

Vend jordskokkerne med krydderblandingen, når de kommer ud af ovnen.

Anret salat og fisk på en tallerken sammen med jordskokkerne. Og slut af med en god klat creme fraiche.

Velbekomme!

Bonusinfo

Ras-el-hanout er arabisk for "leder af butikken" og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde. Denne ras-el-hanout indeholder 16 (siger og skriver seksten) forskellige ingredienser, heriblandt rosenblade og safran og er krydret, sød og elegant.

Ras-el-hanout indeholder: Kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?