0
Stegt lyssej med stuvede ærter, broccoli og bagte kartofler

Stegt lyssej med stuvede ærter, broccoli og bagte kartofler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
kartofler
1 min.
Kartofler

Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.

Skrub kartoflerne grundigt, og skær dem i både. Vend dem med lidt olivenolie, salt og peber.

Bred kartoflerne ud på en bageplade, og bag dem i ca. 25 min., til de er møre og har taget godt med farve.

broccoliærter, frost
5 min.
Broccoli

Sæt en stor gryde over med letsaltet vand, ligesom hvis du skulle koge pasta.

Skyl broccoli, og skær den ud i små buketter.

Når vandet koger, blancherer du ærter og broccoli. Dyp først ærterne ned i vandet i blot 10 sekunder. Dræn dem godt, og kom dem over i en skål. Lad vandet koge op igen, og dyp så broccolibuketterne i ca. 30 sekunder. Dræn dem, og kom dem i en separat skål.

creme fraiche 38%estragonskalotteløgærter, frost
15 min.
Stuvning

Kom creme fraiche op i en lille kasserolle, og giv den et kort opkog. Skræl skalotteløg, og hak det super fint med en skarp kniv. Pluk estragon ud i blade.

Lige inden servering koger du creme fraichen op igen, og kommer ærter, løg og estragon ned i. Smag til med salt og friskkværnet peber.

lyssejfilet med skind
25 min.
Fisk

Sæt en stor pande over ved høj varme. Del fisken i kuvertstykker, og dup dem tørre med et stykke køkkenrulle.

Kom lidt olie på panden, steg fisken på skindsiden i ca. 3-4 min. Vend den herefter, og steg ca. 30 sekunder på kødsiden. Ønsker du fisken helt gennemstegt, skal den steges 3 min. på kødsiden også.

Krydr med salt og friskkværnet peber.

30 min.
Anretning

Anret kartofler og fisken på en tallerken med broccoli ved siden af. Slut af med at komme saucen henover broccoli. 

Velbekomme!

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?