0
Stegt kulmule og sprøde tempeh croutoner med salat af pakchoy

Stegt kulmule og sprøde tempeh croutoner med salat af pakchoy

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Grønne fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

belugalinser
2 min.
Linser

Kog linserne i rigeligt, saltet vand i 12-15 min. Kom dem i en sigte, og lad dem dryppe af og afkøle let. 

Tempeh af favabønnerhvidløgsmør
5 min.
Tempeh croutoner

Skær tempeh ud i stykker på ca. 1 x 1 cm. Rist dem på en godt varm pande i rigeligt god olivenolie, til de er sprøde og gyldne. Kom presset hvidløg ved sammen med en klump smør, og rist det med, til hvidløget netop er lyst gyldent. Kom tempehstykkerne på fedtsugende papir, og drys dem med fint salt. 

pak choycitronyoghurt 3,5 %belugalinserparmigiano reggiano (Parmesan)
20 min.
Salat af pakchoy

Skyl pakchoy grundigt, riv eller skær pak choy-bladene i mundrette stykker, og skær stilkene i så tynde strimler som muligt.

Riv osten fint, kom den i en skål, og tilsæt yoghurt, citronsaft, 1/2 tsk. sukker pr. person og lidt salt. Rør det godt rundt. Vend med pakchoy og linser, og smag til med salt og peber. Dryp med olivenolie og tempeh croutoner.

kulmulefilet med skinddukkah
25 min.
Fisk

Del fisken i mindre stykker, gerne 3 pr. person. Krydr fileterne med dukkah, salt og peber, og steg dem med skindsiden nedad på en medium varm pande i neutral olie eller smør. Steg fiskestykkerne, til de er gyldne og sprøde. Tilsæt et par smørklatter, og vend fiskene, når smørret er bruset af. Steg videre, mens du hele tiden drypsteger ved at tage smør fra panden med en spiseske og hælde det over fisken. Fortsæt drypstegningen i maximalt 1 minut. Krydr igen med lidt salt og peber. 

30 min.
Anretning

Som vist på billedet.

Bonusinfo

Kend din fisk: Kulmule

GASTRONOMISK

Kulmulens kød er hvidt og meget saftigt og er, sammenlignet med torskens kød, nemmere at holde saftigt ved tilberedning. Det ferske kød kan virke meget løst, men det samler sig ved tilberedning.

Kulmulen er især en delikatesse i Sydeuropa, men er også de senere år blevet mere værdsat i Danmark. Det er dog fortsat Sydeuropa, der aftager hovedparten af de kulmuler, der landes i Danmark. I Sydeuropa har man desuden tradition for også at spise kulmulens rogn.

Som andre torskefisk kan kulmulen tilberedes på flere forskellige måder. Den er særligt saftig og smagfuld som stegt, grillet eller bagt.

SUNDHED

Kulmulen er en meget mager fisk med kun 0,4 g fedt/100g. Den har et proteinindhold på ca. 16,5g/100g. Til gengæld er den særligt rig på selen, kalium og kalcium.

Læs mere om kulmule her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Denne tempeh består af favabønner (også kaldet hestebønner). Denne variant af tempeh har noter af hasselnød og champignon, ligesom andre tempeh varianter. Til at starte med er den faktisk ret let i smagen, men hurtigt får den et noget kraftigere spark (hvis denne tempeh var en ost ville den måske være en camembert?). Den er med andre ord lidt af en umami-bombe, der ofte foretrækkes af mere garvede tempehentusiaster. Egner sig godt til retter, hvor der er drøn på smagen og krydringen. Den er også ideel at blende ind i en hjemmelavet plantefars eller i en gryderet (chili sin carne, tomatsauce til pasta, lasagne og lignende). 

Ønsker man at bevare smagen relativt mild kan man med fordel opbevare tempeh af favabønner på frost, indtil den skal anvendes (en blok på 300 g vil typisk tø op i løbet af et par timer).

Tempeh af favabønner har et rigtig højt indhold af protein og kostfibre, som mætter.

Generelt om (Nordisk) Tempeh

Tempeh er et fermenteret planteprotein der smager lækkert, mætter godt og er nemt at tilberede. Det stammer oprindeligt fra Indonesien, hvor man har spist tempeh i hundredevis af år og nu er det begyndt at vinde udbredelse til resten af verden, som et super grønt alternativ til kød. 

Nordisk Tempeh fra CONTEMPEHRARY er fremstillet med omhu i Danmark - på traditionel indonesisk vis, for den bedste smag – altså 100% naturligt og uden brug af eddike, konserveringsmidler eller andre numre.

Det er selvfølgelig vegansk og der anvendes de bedste, økologiske råvarer.

Hvor traditionel indonesisk tempeh er fremstillet af sojabønner, så er Nordisk Tempeh fra CONTEMPEHRARY fremstillet af ærter, bønner, korn og hamp som er dyrket her i Norden.

Smagen af tempeh er karakteriseret ved sine champignon- og nøddeagtige noter, samt den umami eller ’velsmag’ der opstår som resultatet af den naturlige fermentering. Det betyder samtidig at tempeh er et levende produkt, der med tiden vil blive kraftigere i smagen (på samme måde som f.eks. ost - bare noget hurtigere). Derfor kan tempeh med fordel opbevares på frost, indtil det skal anvendes.

Konsistensen er fast og mør - nem at skære i skiver eller tern med en skarp kniv, efter det er optøet. Tempeh er ligeledes velegnet til at rive eller blende i plantefars, saucer og lignende, hvor det tilfører god fylde og dybde i smagen. Tempeh er i det hele taget virkelig alsidigt i anvendelse og kan indgå på forskellige måder i en lang række spændende, grønne og sunde måltider.

(Vidste du for øvrigt at ’De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima’ fra den danske Fødevarestyrelse anbefaler os at spise hele 100 g bælgfrugter om dagen? Lad Nordisk Tempeh fra CONTEMPEHRARY være din genvej til det...) 

Tips til tilberedning:

Tempeh er enkelt og meget alsidigt i anvendelse. Konsistensen er fast og mør - nem at skære i skiver eller tern med en skarp kniv. Tempeh er ligeledes velegnet til at rive eller blende som ingrediens i plantefars, saucer og lignende, hvor det tilfører god fylde og dybde i smagen.

Skiver eller tern af tempeh kan simpelthen steges på en pande eller en grill, hvor de vendes til de er gyldne og sprøde. Brug dit foretrukne fedtstof til stegning og husk at smage til med salt og evt. andre krydderier. Tempeh kan imidlertid også ovnsteges, hvor det med fordel vendes i en marinade først, så det ikke tørrer ud. Prøv også at skære det i tern og put det i gryderetter. Og hvis du er ekstra modig og kreativ, så prøv evt. også at bruge tempeh i bagning eller det søde køkken?

Tempeh kan gøre det ud for den centrale del af måltidet, eller spises som tilbehør til salater og lignende. Når tempeh skal udgøre den centrale del af måltidet så beregn ca. 100 g tempeh per person – så bliver man fint mæt. Mindre kan selvfølgelig gøre det, hvis det blot indgår i måltidet som et tilbehør.

Velbekomme! 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?