Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Sæt linserne over at koge i rigeligt, saltet vand i ca. 15 min., til de er møre.
Sæt en stor gryde over ved høj varme, og tilsæt en smule olivenolie.
Krydr kyllingen med salt og friskkværnet peber, og brun det godt af i 1-2 min. på hver side. Tag brysterne op af gryden, og skær dem i 1 cm. tykke skiver.
Kom fløden i gryden, tilsæt krydderblanding og kyllingeskiver, og bring fløden i kog. Lad fløden boble stille og roligt i 4-6 min., til den tykner en smule.
Snit bladselleri i skiver, og skær agurken ud i stænger.
Sæt en pande over ved mellemhøj varme, og tilsæt en smule olivenolie.
Steg agurkestængerne kort på skærefladen i 2-3 min., så de tager en smule farve.
Kom agurker og bladselleri op i en skål, og tilsæt et par dråber olivenolie, lidt fintrevet citronskal, citronsaft, lidt friskkværnet sort peber og godt med fintrevet peberrod. Vend grundigt rundt.
Smag flødesaucen til en sidste gang med salt og friskkværnet peber.
Anret linser og grønt på en tallerken, og kom kylling og sauce over linserne. Slut af med et drys boghvedekerner.
Shivid polo krydderimix indeholder:
Kommentarer og forslag til opskriften