0
Stegt kylling i flødesauce med linser, agurk og peberrod

Stegt kylling i flødesauce med linser, agurk og peberrod

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fjerkræ

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

belugalinser
1 min.
Kog linserne

Sæt linserne over at koge i rigeligt, saltet vand i ca. 15 min., til de er møre.

kyllingebryst uden skindPiskeflødeshivid polo
5 min.
Steg kyllingen

Sæt en stor gryde over ved høj varme, og tilsæt en smule olivenolie.

Krydr kyllingen med salt og friskkværnet peber, og brun den godt af i 1-2 min. på hver side. Tag brysterne op af gryden, og skær dem i 1 cm. tykke skiver.

Kom fløden i gryden, tilsæt krydderblanding og kyllingeskiver, og bring fløden i kog. Lad fløden boble stille og roligt i 4-6 min., til den tykner en smule.

peberrodbladsellericitronagurk
15 min.
Steg agurken

Snit bladselleri i skiver, og skær agurken ud i stænger.

Sæt en pande over ved mellemhøj varme, og tilsæt en smule olivenolie.

Steg agurkestængerne kort på skærefladen i 2-3 min., så de tager en smule farve.

Kom agurker og bladselleri op i en skål, og tilsæt et par dråber olivenolie, lidt fintrevet citronskal, citronsaft, lidt friskkværnet sort peber og godt med fintrevet peberrod. Vend grundigt rundt.

boghvedekerner
30 min.
Anretning

Smag flødesaucen til en sidste gang med salt og friskkværnet peber.

Anret linser og grønt på en tallerken, og kom kylling og sauce over linserne. Slut af med et drys boghvedekerner.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Shivid polo krydderimix indeholder:

  • 50% tørret dild
  • 25% løgpulver
  • 24,5% hvidløgspulver
  • 0,5% safran

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
920 kcal
Fedt:
59,5 g
heraf mættede fedtsyrer:
17,3 g
Kulhydrat:
38,6 g
heraf sukkerarter:
6,9 g
Kostfibre:
18,8 g
Protein:
47,9 g