
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem inden du går i gang og find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Start med at tænde ovnen på 180 grader varmluft.
Skær kartoflerne ud i grove både, du behøver ikke skrælle dem. Vend dem med lidt olivenolie, salt og groftkværnet sort peber og bag dem på en bageplade til de er møre og har taget farve. Ca. 25 min.
Riv citronen fint og læg den revne skal til side til senere.
Dræn bønnerne og kom dem op i en blender, sammen med et godt skud citronsaft, tahin og pillede hvidløgsfed. Tilsæt et generæst skud olivenolie og kør det hele til en lind, tyk pure. Smag til med salt og friskværnet sort peber.
Varm en stor pande op ved mellemhøj varme og tilsæt lidt olivenolie. Steg kyllingebrystet ca. 3-4 min. på hver side, så det tager godt med farve og bliver gennemstegt. Krydr med salt og friskværnet sort peber.
Hak dilden groft med en kniv - både stilke og blade. Vend dild, citronskal og spinat sammen i en skål, sammen med et par dråber olivenolie.
Anret en god skefuld bønnepure på en tallerken sammen med kartofler, kylling og spinatsalaten.
Velbekomme!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften