0
Stegt kyllingebryst med harissa, hummus og stegte courgetter

Stegt kyllingebryst med harissa, hummus og stegte courgetter

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Nordafrikansk
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander.

Den er især fremstillet og brugt i Tunesien, og er central i det tunesiske køkken.

Den bliver dog brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

Læs hele opskriften grundigt igennem, inden du går i gang med at lave maden.

citron
1 min.
Citron

Riv den gule skal af citronen, kom den i en skål, og gem den til senere. Pres citronsaften ud i en anden skål.

kikærter i vandhummus krydderiblandingristet sesamoliehvidløg
5 min.
Hummus

Kom kikærterne i en sigte, og skyl dem i lidt koldt vand. Blend de skyllede kikærter med rå hvidløg efter smag, hummuskrydderi (brug 2/3 her), citronsaft, den ristede sesamolie og generøse mængder af din bedste olivenolie. Smag til med salt, og tilføj gradvist lidt vand, indtil du har en passende konsistens på din hummus. Den skal holde sin egen form, uden at være hverken flydende eller for bastant. Smag på hummussen, og tilføj evt. mere citronsaft, hvidløg eller salt efter smag.

Hopballe Mølle kylling, bryst med skindgrøn courgetteharissapastehummus krydderiblanding
15 min.
Kylling & courgetter

Vend kyllingebryst (se video ovenover) med det sidste hummuskrydderi og lidt salt. Lad det trække i 5 min. Skær courgetter ud i tynde skiver. Steg kylling i lidt neutral olie på en god pande ved hård varme i 3-4 min. på hver side. Tag kyllingebrystet af, når det netop er gennemstegt, og lad det trække tildækket, mens du steger courgetter.

Steg courgetterne på panden, hvor du stegte kyllingen. Steg først ved hård varme, til du har opnået god karamellisering på skærefladerne. Kom lidt frisk smør på panden sammen med revet citronskal og harissa (pas på, den er HOT!). Krydr med salt og peber.

koriander
35 min.
Anretning

Som vist på billedet. Drys med plukket koriander.

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?