0
Stegt kyllingelår med hummus og salat af avokado, sesam og tomat

Stegt kyllingelår med hummus og salat af avokado, sesam og tomat

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Sommer
Tilberedningstid:
45 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Start med at læse hele opskriften grundigt igennem først!

 

  1. Del kyllingelårene (se video ovenover) i 2 stykker, og gnid dem med lidt finthakket hvidløg, salt og peber samt 1/3 af humuskrydderierne. 
  2. Kom dem i et ovnfast fad, og dryp et par dråber olie over. Steg dem i en 210 grader varm ovn i ca. 35-40 min. 
  3. Dryp et par gange undervejs lidt af det afsmeltede fedt henover kyllingen. 
  4. Lad kyllingelårene trække i 5 min., før du serverer dem.
  5. Kom kikærterne i en sigte, og skyl dem i lidt koldt vand. 
  6. Blend de skyllede kikærter med 1-2 fed rå hvidløg efter smag, hummuskrydderi (brug 2/3 her), citronsaft og tahin samt generøse mængder af din bedste og mest velsmagende olivenolie. 
  7. Smag til med salt, og tilfør gradvist lidt vand, indtil du har en passende konsistens på din hummus. Den skal holde sin egen form, uden at være hverken flydende eller for bastant. Smag på hummussen, og tilføj evt. mere citronsaft, hvidløg eller salt efter smag. Anret i en bred skål, dryp det resterende olivenolie over, og drys med lidt af humuskrydderiet. Gem lidt til kyllingelårene.
  8. Fjern evt. de yderste blade af salaten og skær den i mundrette stykker. 
  9. Skær avokadoerne i grove skiver og dryp med lidt citronsaft. Krydr dem med salt og sort peber og vend dem sammen med salaten. 
  10. Skær tomaterne i halve/skiver og krydr med lidt salt, sukker og sort peber. Lad dem trække lidt. 
  11. Rist sesamfrøene på en tør pande til de er gyldne. Knus dem let i en morter, eller med bagsiden af en grydeske, og vend dem i salaten. 
  12. Pres citronsaft og hæld over salaten, smag til med salt og peber - vend det hele rundt sammen med rigelige mængder af din bedste olivenolie. 
Anretning

Som vist på billedet.

Hummuskrydderi indeholder:  75% spidskommen, 10% sort peber, 10% sød paprika, 5% chili 

Bonusinfo

Hummuskrydderi indeholder: 75% spidskommen, 10% sort peber, 10% sød paprika, 5% chili.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?