0
Stegt laks med bagte løg, perlebyg og kapers
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

løg
1 min.
Bag løgene

Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft.

Halver løgene, gnid dem med lidt olivenolie, salt og friskkværnet sort peber og bag dem helt møre i ovnen på en bageplade. Ca. 25 min.

perlebyg
3 min.
Kog perlebyg

Kom perlebyggen i en kasserolle med rigeligt vand og et skud salt. Kog til de er helt møre - ca. 15 min og lad dem trække ca. 5 min. i vandet.

kapersæblebladselleribredbladet persille
5 min.
Ordn det grønne

Skær bladselleri og æble i små tern.

Pluk persille ud i blade. Snit stilkene helt fint med en skarp kniv og hak bladene lidt mindre fint.

Hak kapers groft.

økologisk laks med skind
15 min.
Steg fisken

Varm en stor pande op ved højt blus. Tilsæt en smule olie og steg fisken ca. 3-4 min. på skindsiden og derefter ca. 30 sekunder på den anden side. Fisken er færdig når den er lyserød udvendig og gerne har en kerne af lidt mørkere rød i midten. Krydr med salt og friskkværnet peber.

25 min.
Færdiggør perlebyg

Dræn perlebyggen for vand og vend dem sammen i en skål med æbler, bladselleri, kapers og persille. Smag til med ca. 1/2 spsk olivenolie pr kuvert, masser af fintrevet citronskal og citronsaft, salt og peber.

30 min.
Anretning

Anret perlebyg på en tallerken med laksen ovenpå og skaller af bagte løg ved siden af. Slut gerne af med at komme lidt olivenolie over løgene.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.