Start med at tænde ovnen på 250 grader varmluft og tag pizzadejen ud af køleskabet. Sæt en bageplade med et stykke bagepapir ind i midten af ovnen.
Del hver dejkugle i to og rul den tyndt ud på et letmelet bord. Når ovnen er helt varm bager du brødene på pladen i ovnen, til de har taget godt med farve. - ca. 10 min. Når brødene kommer ud af ovnen penslerne du dem med lidt olivenolie og drysser dukkahkrydderiet henover.
Mens ovnen varmer op, kan du ordne kålen. Halver kålen og fjern stokken med en kniv. Snit kålen tyndt med en skarp kniv og kom den op i en skål. Skyl agurken og skær den i tynde skiver.
Kom agurkene op til kålen og tilsæt lidt salt. Massér det hele godt.
Skyl mynten forsigtigt og pluk den ud i blade.
Tag fisken ud af køleskabet og dup den tør med et stykke køkkenrulle. Del fisken i kuvertstykker. Krydr med salt og peber.
Sæt en pande over ved høj varme og tilsæt en smule neutral olie. Læg fisken på panden med skindsiden nedad og giv evt. fisken et let tryk med en palet de første 30 sekunder af stegningen. Steg fisken i alt ca. 4-5 minutter på den ene side og vend den herefter og steg den ca. 30 sekunder på den anden side. Har du en klat smør, kan du med fordel tilsætte den til panden lige når du vender fisken.
Hæld evt vand væk fra skålen med kål.
Vend herefter yoghurten sammen med kål, mynteblade og agurker.
Anret den stegte laks (se video ovenover) på en tallerken med den cremede kål og fladbrødet på siden.
Velbekomme!
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Kundekommentarer ()