0
Stegt laks med cremet tomat, hjertesalat og mynte
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

flåede og hakkede tomatercreme fraiche 38%garam masala
1 min.
Cremet tomat

Sæt en stor gryde over ved mellem varme med en smule olivenolie i, og sautér krydderblandingen af et minuts tid.

Tilsæt så hakkede tomater og creme fraiche, og lad det simre stille og roligt uden låg i ca. 20 min., til det er kogt godt sammen.

sorghum
10 min.
Sorghum

Sæt sorghum over at koge i rigeligt vand med et skud salt i ca. 15 min., til de er møre. Lad dem dryppe af i en sigte.

hjertesalatmyntepeanuts
15 min.
Salat

Pluk hjertesalat ud i blade, og skyl dem godt. Hak nødderne med en kniv, og pluk mynten ud i blade.

Vend det hele sammen i en skål med et par dråber olivenolie.

økologisk laks med skind
25 min.
Laks

Dup laksen tør med et stykke køkkenrulle, og krydr den grundigt med salt og peber.

Sæt en pande over ved højeste varme, tilsæt en smule olie, og steg laksen ca. 3-4 min. på skindsiden og ca. 30 sek på den anden side. Skru lidt ned, hvis du kan se, at skindet begynder at branke.

30 min.
Anretning

Smag den cremede tomat til med salt og peber.

Anret sorghum og tomat i bunden af en dyb tallerken med laks og salat på siden.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Sorghum er en græsart, der oprindeligt stammer fra Centralafrika. Den er den vigtigste kornsort til menneskeføde i store dele af Afrika og Asien, blandt andet fordi den kan vokse i meget tørre og varme områder. Sorghum har et højt indhold af mineraler. Hel sorghum spises som ris eller anvendes til grød. Det kan også poppes på samme måde som popcornmajs.

Bonusinfo

Garam masala indeholder: 40% spidskommen, 30% korianderfrø, 10% kanel, 10 % grøn kardemomme, 5% nelliker, 5%  laurbærblade

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
1107 kcal
Fedt:
77,7 g
heraf mættede fedtsyrer:
20,7 g
Kulhydrat:
58,4 g
heraf sukkerarter:
14,8 g
Kostfibre:
7,7 g
Protein:
40,2 g