
Kom couscousen op i en skål, og dæk den med kogende vand. Lad den trække under låg i ca. 10 min.
Herefter løsnes couscousen med en gaffel.
Skyl kålet, og del det i kvarte med stok på.
Kom stykkerne i en gryde, og kom lidt vand i bunden. Læg låg på, og damp i ca. 4-5 min., til kålet er mørt med bid. Hæld herefter vandet fra gryden, krydr med lidt salt, og vend forsigtigt med cremen af peberfrugt/soltørrede tomater.
Krydr fisken grundigt med salt og friskkværnet peber.
Varm en pande op ved højeste blus. Tilsæt en smule olie, og steg fisken på skindsiden i ca. 3-4 min., til skindet er gyldent og sprødt. Vend herefter fisken, og steg den ca. 1 minuts tid.
Ønsker du fisken helt gennemstegt, skal du stege den 3-4 minutter på begge sider.
Hak skalotteløget super fint med en skarp kniv. Skyl bladselleri, og skær dem i tynde skiver.
Vend skalotteløg, bladselleri, rosiner og godt med fintrevet citronskal sammen med couscous. Tilsæt et par dråber olivenolie og lidt salt.
Anret couscous og dampet spidskål på en tallerken med fisken ovenpå.
Velbekomme!
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften